Helsingør Lærerforening
Helsingør Lærerforening er en underafdeling af Danmarks Lærerforening og logoet er derfor tegnet til at sameksistere med Danmarks Lærerforenings 100 år gamle logo i skønvirkestil. Mærket tager udgangspunkt i tanken om de første vigtige ‘spor’ et barn sætter og den udvikling det giver.
Helsingør lærerforening og Hellebækskolen har samarbejdet om et plast upcycling projekt, og en designudfordring blev at skabe et mærke, der er robust nok til at kunne præges i nøgleringe lavet af plast samlet op langs vestkysten. Projektet er skabt i samarbejde med Strandet.io, som er virksomheden bag bæredygtighedsprojektet, se evt. mere her Strandet.io
Port of Helsingør
Logoet anvendes til at markedsføre Helsingør overfor kommende krydstogtskibe.
Thomasen Safety
Thomasen Safety beskæftiger sig med rådgivning og uddannelse på ledelsesniveau i sikkerhedshåndtering indenfor især bygge og anlægsbranchen. Logo og designprogram udtrykker ordentlighed, men samtidig også det menneskelige aspekt.
Pk Chemicals
Sukkerroen er en af hovedingredienserne i pK Chemicals produktsortiment. Det var derfor et klart ønske, at sukkerroen skulle indgå i logoet. Kegleformen som synliggør sukkeroens form, er samtidig inspireret af den tekniske proces i virksomheden. I udviklingen af den visuelle identitet indgik også et tæt samarbejde med webbureauet Headspace og fotografen Torben Nielsen.
Website: pkcas.com
Jeudan
Logo og designprogram (Eleven danes 1999)
Jeg er stolt af at have skabt Jeudan’s logo og visuelle identitet, der med deres gule logo idag er tydelige i det Københavnske gadebillede.
Men logoet er også et rigtig godt eksempel hvad et robust mærke kan udrette. Jeudan har formået at skabe et utroligt stærkt brand og en fortælling de bliver genkendt på, og det har de kunnet visualisere tydeligt ved at bruge deres logo og den visuelle identitet stringent og med stor omtanke – og det betaler sig, på den lange bane.
Home of Hamlet
Logo og designprogram til markedsføringen af Shakespeare-fejringen 400 år. Logoet er en visuel moderne fortolkning på Hamlets mentale opgør og stykkets drama.
SCOPE
Logoet til SCOPE er udviklet i samarbejde med Astra, naturvidenskab for børn og unge. Scope er et 10 årigt forskningsprojekt i børn og unges videnkapital i Danmark.
Galleri Henrik Schurmann
Logodesign, design og layout af Henrik Schurmann’s kunstfoto magasin.
PaperConcept
Jeg designer og opdaterer løbende for PaperConcept mappeløsninger.
Hjemmeside, illustrationer til præg, hjemmeside, menukortskabeloner mm.
Integrationsviden.dk
Vores opgave for SIRI var at skabe et mere brugervenligt design af platformen Integrationsviden.dk